Sanseintegration

Hvad er sanseintegration?

Sanseintegration er den proces der sammenkobler de forskellige sensoriske input vi får fra vores syv sanser. Helt basalt set er det, det samordnede billede af vores krop og omgivelser. Det er sanseintegrationen der skaber det komplette billede. Der foregår hele tiden sanseintegration, hvad enten man går tur, er til koncert, slapper af på sofaen mv. Et eksempel kan være, at vi ved at spise en appelsin stimulerer både dufte-, smags-, visuel-, føle-, muskelledsansen og høresansen. Alle disse sanseindtryk skaber det endelige billede, og jo højere grad af overensstemmelse de forskellige sanseindtryk giver til det samlede billede, jo mere troværdig bliver oplevelsen.

Hvis ens smagssans er meget sensitiv i ovenstående eksempel, kan den store forskel på hvordan en appelsiner smager, alt efter sæson, resultere i en overstimulering, da selv små deviationer i smage kan synes at være markant anderledes. De fleste oplever disse forskelle enten som en sød appelsin eller en sur appelsin, men for en med meget sensitiv smagssans kan forskellene være en helt anden og voldsom oplevelse, da man ved høj sensitivitet har brug for høj genkendelighed, da det samlede billede ellers vil blive utroværdigt, og jo flere forskellige indtryk man skal "have styr på", jo mindre genkendelighed vil der være.

Udfordret sanseintegration kan resultere i motoriske, adfærds og indlæringsvanskligheder.

Sanser

Vores sanser giver os informationer om, og forståelse af vores krop og omgivelser.
De sanser der giver informationer om vores krop er: Stillings-, balance- og følesans.
De sanser der giver informationer om vores omgivelser er: Høre-, syns-, smags- og lugtesans.

Hvert sekund i løbet af dagen, får vi millioner af sanseindtryk, men det er kun en brøkdel af disse der reelt tillægges opmærksomhed i en given situation. Sanseinput er hjernens brændstof, som styrer hjernens vågenhedsniveau, også kaldet arousal. Alt efter hvordan disse sanseindtryk sorteres og organiseres, skabes en adfærd, der afspejler menneskets reaktion på pågældende sanseindtryk.

Nogle har brug for mange sanseindtryk og andre færre, alt efter hvor sensitivt ens sanseapparat er.Med forskellige sansebearbejdningsmønstre og sensitivitet, reagerer vi forskelligt på omverdenen, og de fleste mennesker ligger indenfor et område, hvor de ikke oplever udfordringer i deres hverdag, eller hvor de ubevidst har indrettet hverdagen med aktiviteter, arbejde og et hjem der er hensigtsmæssigt ift. deres specifikke sansebearbejdningsmønstre.

Sanseforstyrrelser

Vi kender alle eksempler fra dagligdagen, hvor vores sanser og forventninger ikke stemmer overens.
Dette kan være:

  • Mælkekartonen man løfter højt og hurtigt, fordi der er mindre i end man havde forventet

  • Trappetrinnet man tror der er, og man dermed er ved at falde

  • Kaffen der viser sig at være kold eller cola

Ovenstående er milde eksempler som for de fleste sker engang imellem, hvorfor de ikke fylder i hverdagen.

Når sansebearbejdningsmønstre og sensitivitet bliver så usædvanlig, at det udfordrer og hæmmer dagligdagen ift. indlæring, socialliv, bolig, ernæring, psykiske helbred m.m. kaldes det en sanseforstyrrelse. Der ses ofte en afvigende adfærd der har til hensigt at udligne den uorganiserede sansning, da verden simpelthen registreres anderledes. Dette ses i udtalt grad hos mennesker med udviklingsforstyrrelser, psykiske- og neurologiske lidelser. Undersøgelser viser, at 70-95% af børn med ASF (autisme spektrum forstyrrelser) har sanseforstyrrelser.

Ved sanseforstyrrelser vil sanserne registrere input mere eller mindre i forhold til normalområdet, hvilket kaldes for den neurologiske tærskel. Med høj tærskel registreres færre stimuli end hos de fleste og der skal flere stimuli til før, at sanseindtrykkene registreres. Derudover kan reaktionen på disse indtryk være forsinket. Med lav tærskel registreres flere stimuli end hos de fleste og der skal færre stimuli til før, at sanseindtrykkene registreres og reaktionen vil komme hurtigere.

Sanseperceptionen vil dermed afgøre hvordan verden opleves, og med sanseforstyrrelser vil sanseindtryk opleves anderledes, da disse ikke sorteres relevant i forhold til arousal og adfærd. Dette giver et fundamentalt øget stressniveau, hvorfor det er essentielt at at udvikle strategier således at hverdag og miljø fremstår hensigtsmæssigt for den enkelte med dertil relevante stimuli. Dette kan klarlægges ved hjælp af en sanseprofil.

Stress og sanser

Med sanseforstyrrelser følger oftest øget stressniveau, grundet input som ofte er uligevægtige i forhold til hinanden, hvilket for hjernen giver et uorganiseret og utroværdigt billede af kroppen og omgivelserne.

Når en sanseforstyrrelse ligger til grund for et øget stressniveau, ses der forskellige strategier for at udligne sansernes uligevægt, og dermed stressreducere for en mere troværdig og ligevægtig oplevelse af egen krop og omverden.

Derudover ses strategier der har til hensigt, at justere på det aktuelle arousalniveau, da både for højt og for lavt arousalniveau vil føre til øget stressniveau, med nedsatte kognitive og eksekutive funktioner til følge.

Det er derfor vigtigt at tilpasse omgivelser, rutiner, kommunikation, kravsætning med mere individuelt for, at skabe et optimalt sensorisk miljø for den enkelte.